Detailhandel

Detailhandlen er en betydningsfuld økonomisk sektor i kommunen. Detailhandlen er samtidigt et vigtigt element i byerne i kraft af det kundeflow og handelsliv, som butikkerne er med til at skabe. Et velfungerende detailhandelsområde virker således også som et mødested for borgerne, og detailhandelen er væsentlig for byernes kvalitet som leve- og bosteder.

Udviklingen i detailhandelen har altså betydning for byernes evne til at tiltrække og fastholde borgere, og for udviklingen i andre erhverv som for eksempel turisme, hvor spændende bymiljøer med en kombination af detailhandel, kultur og oplevelser kan udgøre en samlet attraktionsfaktor.

Mål

Det er kommunalbestyrelsensmål, at

• fremme et varieret butiksudbud i de byer i kommunen, hvor der er befolkningsmæssigt underlag for detailhandel
• sikre, at arealer til butiksformål udlægges hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter
• fremme en samfundsmæssig bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede
• at fremme et levende og varieret handelsmiljø i bymidterne i kommunens hovedbyer.

Retningslinje 5.1 Detailhandel

1. Grenaa Bymidte: Det maksimale bruttoetageareal indenfor det afgrænsede område til butiksformål i bymidten er 36.000 m2. Heraf udgør rammen for nybyggeri og omdannelse til butiksformål 9.000 m2 bruttoetageareal incl. udlagte, men ikke udnyttede bruttoetagearealer i lokalplaner inden for området. Den maksimale størrelse for dagligvarebutikker er 3.500 m2 bruttoetageareal. Den maksimale størrelse for udvalgsvarebutikker er 2.000 m2 bruttoetageareal. Butikker på Dampvæverigrunden skal normalt være større end 400 m2.   
2. Auning bymidte: Det samlede maksimale bruttoetageareal indenfor det afgrænsede område til butiksformål i bymidten er 17.000 m2. Heraf udgør den samlede ramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål 8.000 m2 bruttoetageareal incl. udlagte, men ikke udnyttede bruttoetagearealer i lokalplaner inden for området. Den maksimale størrelse for dagligvarebutikker er 3.500 m2 bruttoetageareal. Den maksimale størrelse for udvalgsvarebutikker er 2.000 m2.                       
3. Grenaa Havneby: Grenaa Havneby udlægges til lokalcenter. Det samlede maksimale bruttoetageareal til butiksformål i lokalcentret er 4.900 m2. Heraf udgør rammen for nybyggeri og omdannelse til butiksformål 3.000 m2 incl. udlagte, men ikke udnyttede bruttoetagearealer i lokalplaner inden for området. Den maksimale størrelse for dagligvare- og udvalgsvarebutikere er 1.000 m2. 
4. Centerbyer: Arealer til butikker kan planlægges i kommunens centerbyer i de udlagte områder i bymidterne. Det samlede maksimale bruttoetageareal for butikker i hver af disse byer (Allingåbro, Glesborg, Trustrup, Vivild, Ørsted og Ørum) er 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for udvalgsvarebutikker.
5. Uden for disse områder kan der i begrænset omfang planlægges for arealer til butikker, som alene skal betjene øvrige byer i byzone, en begrænset del af en by eller en bydel, en landsby, et sommerhusområde eller lignende. Planlægningen er betinget af, at butikkerne udlægges som en del af eller i umiddelbar tilknytning til det område, som de skal betjene. Arealet må ikke rumme så mange mindre butikker, at det samlet vil kunne betjene et større område end det lokalområde, de er en del af. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige 1.000 m² for dagligvarebutikker og 200 m² for udvalgsvarebutikker. Enkelstående butikker til lokalområdets daglige forsyning bør som udgangspunkt placeres i en afstand på mindst 500 m fra andre butikker og områder udlagt til butiksformål for at sikre, at der ikke opstår utilsigtede udvidelser af eksissterende områder til center- og butiksformål. I  begrænset omfang kan der planlægges for arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Planlægningen er betinget af, at der ikke gives mulighed til større butikker end hvad der er rimeligt i forhold til de produkter, den enkelte virksomhed (produktions- jordbrugs- eller gartnerivirksomhed) producerer.
6. Arealer til særligt pladskrævende varegrupper som ikke kan placeres i bymidterne, skal som udgangspunkt udlægges i afgrænsede områder ved Grenaa ved Rugvænget, Trekanten, Hesselvang og Erhvervsparken. Butikkerne inden for områderne til særligt pladskrævende varegrupper må ikke være så store, at de enkeltvis eller samlet vil kunne betjene et opland, som er større end det, butikscentret i Grenaa Bymidte betjener. Bruttoarealet for den enkelte butik må ikke overstige 5.000 m2. Det samlede maksimale brutteetageareal for butikker til pladskrævende varegrupper inden for samtlige områder, der forhandler pladskrævende varer udlagt til formålet, er 10.000 m2. 

	Områder til butikker med særlig pladskrævende varegrupper
	bymidter
	lokalcentre

Redegørelse

Kommunalbestyrelsens mål og retningslinjer for detailhandelen tager udgangspunkt i planlovens mål og bestemmelser for detailhandel. Det er blandt andet hensigten at styrke de eksisterende bymidter som levende og varierede handelscentre, at nedbringe afhængigheden af bil til indkøb, at fremme byomdannelse frem for inddragelse af nye byarealer og at sikre en robust infrastruktur og en fortætning af byerne.

Detailhandlen i Norddjurs Kommune er præget af bystrukturen, hvor hovedparten af butikkerne ligger koncentreret i Grenaa (52%) og sekundært i Auning (ca. 10%). De resterende byer i kommunen rummer kun få butikker.

Detailhandelsanalyse 2009 for Norddjurs Kommune

Om grundlag for planlægningen af detailhandlen er der i februar 2009 foretaget en analyse af detailhandlen i kommunen, som har til formål at bidrage med en samlet viden om kommunens detailhandel og dens udvikling. Analysen bidrager samtidigt med en detaljeret viden om forholdet mellem detailhandlen i kommunens største byer som et vigtigt input til kommuneplanen og planlægningen af den fremtidige detailhandelsstruktur.

Der fremgår blandt andet af analysen,

• at omsætningen i detailhandlen i alt er steget med cirka 17% siden 1997
• at dækningsgraden, som er et udtryk for forholdet mellem indbyggernes forbrug og omsætningen i detailhandelen inden for et begrænset område, siden 1997 er steget fra 90 til 95 for detailhandlen i Norddjurs kommune. Stigningen i dækningsgraden under et er især båret af en fremgang inden for dagligvarer
• at det samlede butiksareal er siden 1998 reduceret med ca. 37.000 m²svarende til en reduktion på ca. 43%.

Med henblik på at afdække forskellige udviklingsmuligheder er der foretaget en optimistisk og en pessimistisk fremskrivning af forbrugspotentialet og arealbehovet for perioden 2009 - 2010. 

Arealbehovet er ifølge den optimistiske fremskrivning opgjort til 0 m² for butikker til dagligvarer, 7.200 m² for butikker til udvalgsvarer og 5.000 m² bruttoetageareal til butikker med pladskrævende varegrupper. Arealbehovet er ifølge den pessimistiske fremskrivning opgjort til 0 m² for butikker til dagligvarer, 2.900 m² for butikker til udvalgsvarer og 2.000 m² bruttoetageareal til butikker med pladskrævende varegrupper.

Fremskrivningen af forbrugspotentialet er forbundet med store usikkerheder og er afhængig af forskellige faktorer.

Den optimistiske fremskrivning er lagt til grund for planlægningen af den fremtidige detailhandelsstruktur.

Butiksområdet i Grenaa by

I Grenaa by er den største koncentration af butikker samlet i bymidten, "bycentret", hvor der er cirka 80 butikker, svarende til cirka 33% af den samlede butiksbestand i kommunen.

Bruttoetagearealet til butiksformål i Grenaa bymidte er i 2008 i alt 27.150 m².

Der er planlagt for, at handelscentret i midtbyen fortsat skal være det største handelscenter på Djursland med et stort og varieret vareudbud. For at denne position kan fastholdes, er der i planen skabt mulighed for en udbygning af butiksområdet med 9.000 m²inklusive udlagte, men ikke udnyttede bruttoetagearealer i lokalplaner. Kommunalbestyrelsen  har hermed forsøgt at skabe de bedste muligheder for, at bycentrets detailhandel kan klare sig godt i konkurrencen med detailhandelen i de store centre som Århus og Randers.

I kraft af at handelscentret er udlagt i den centrale del af Grenaa, er transportafstanden i forbindelse med indkøb kortest muligt for flest mulige.

Det fremtidige butiksområde er afgrænset, så det rummer hele bymidten og et område øst herfor omfattende ejendommene langs Østerbrogade, Slagterigrunden og Dampvæverigrunden og en del af Åbyen. Der er hermed planlagt et koncentreret butiksområde i den gamle bymidte, hvor der er grundlag for et spændende samspil mellem butikkerne og et attraktivt og levende butiksmiljø i den gamle købstad. Dette butiksområde er suppleret med et butiksområde mod øst med større butikker, som der ikke er plads til i det gamle bycenter, og hvor der er parkering tæt ved butikkerne samt et butiksområde ved Åbyen med mulighed for at etablere mindre butikker, som drager nytte af det særlige miljø ved åen.  

Der er som helhed gode trafik- og parkeringsforhold i hele bycentret. Bycentret betjenes af bybusser og de regionale busser, som har terminal umiddelbart op til bycentret og jernbanen.

Kommunen vurderer på grund af de henvendelser, som kommunen har modtaget i de senere år, at der er behov for, at der planlægges mulighed for at etablere større butikker, og der er derfor skabt mulighed herfor i bestemmelserne om butiksstørrelser ved inddragelse af dampvæverigrunden i det afgrænsede butiksområde i bymidten.

Der er mulighed for at etablere dagligvarebutikker med op til 3.500 m² bruttoetageareal, som er den maksimale størrelse for nye dagligvarebutikker ifølge Planloven. Herved er der skabt mulighed for opførelse af endnu et varehus.

Udvalgsvarebutikker kan etableres med en størrelse på op til 2.000 m² bruttoetageareal, og herved er der givet mulighed for at eksisterende udvalgsvarebutikker, der allerede i dag har et bruttoetageareal større end eller omkring 1.000 m², kan vokse yderligere.

Kommunalbestyrelsen har fundet det vigtigt at understøtte detailhandlen omkring Torvet og gågaderne i bymidten, hvor der overvejende er små butikker med en størrelse på 400 m² bruttoetageareal eller mindre, så den gamle bymidte ikke bliver udkonkurreret. Derfor er der indsat en retningslinje om at der normalt ikke må placeres butikker på Dampvæverigrunden, som er mindre end 400 m².  

Bydelscentret i Grenaa Havneby

Ud over butiksområdet i bymidten i Grenaa er der udlagt et butiksområde ved Grenaa Havneby for at give beboerne i denne bydel og turisterne ved strandområderne gode indkøbsmuligheder med et varieret butiksudbud. Det naturlige befolkningsunderlag i det østlige Grenaa er stort nok til at begrunde en sådan udlægning.

Bruttoetagearealet til butiksformål i Grenaa Havneby var i 2008 1.870 m².

Området rummer otte butikker. Der er tre mindre dagligvarebutikker, heraf er en et mindre supermarked. Derudover rummer havnebyen en række mindre udvalgsvarebutikker.

Den samlede ramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål er sat til 3.500 m²bruttoetageareal, hvorved der er skabt mulighed for en mindre udvidelse af det samlede butiksareal.

Maksimumsgrænsen, for de enkelte detailhandelsbutikker inklusiv lager, er inden for havnens butiksområde 1000 m²bruttoetageareal for dagligvarebutikker og 1000 m²bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker.

Grenaa i øvrigt

Butiksbestanden i Grenaa By består inden for dagligvarehandlen hovedsageligt af mindre dagligvarebutikker og et par mellemstore discountbutikker til lokalområdets forsyning.

Der indgår heri butiksområderne syd for bymidten ved Trekanten og Rugvænget, hvor butiksbestanden fortrinsvist består af støre udvalgsvarebutikker, som for størstedelens vedkommende forhandler boligudstyr.

Bruttoetagearealet til butiksformål i Grenaa by i øvrigt var i 2008 i alt 16.565 m².

Retningslinjerne i kommuneplanen muliggør, at der uden for de afgrænsede butiksområder i bymidten og Grenaa Havneby kan placeres mindre butikker, som alene skal betjene en begrænset del af en bydel.

Ved Trekanten, Rugvænget og Hessel kan der etableres butikker til salg af egne produkter i tilknytning til virksomhedens produktionslokaler.

Områder til særligt pladskrævende varegrupper i Grenaa

På grund af det meget koncentrerede bycenter, som med undtagelse af Slagterigrunden og Dampvæverigrunden er fuldt udbygget, har det været nødvendigt at udlægge areal til detailhandelsbutikker med særligt arealkrævende varegrupper (eksempelvis biler og campingvogne) uden for bymidten. Arealer til sådanne butikker er udlagt i den sydlige del af Grenaa ved Rugvænget, Trekanten, Hesselvang og ved Grenaa Havn.

Disse arealer har en god placering i bystrukturen og en god vejbetjening. Desuden kan de nås med kollektiv trafik.

Det er fastsat, at bruttoetagearealet ikke må overstige 5.000 m² for den enkelte butik i disse områder.

Butiksområdet i Auning

Auning har cirka 25 butikker svarende til cirka 10 % af den samlede butiksbestand i kommunen.

Der er med ét supermarked og to discountbutikker en bred dækning inden for daglighandlen. Derudover har Auning en relativ stor bestand af udvalgsvarebutikker i forhold til byens størrelse. Der er således seks tøjforretninger og tolv butikker inden for kategorien "øvrige udvalgsvarer", som i Auning omfatter butikker med boligudstyr, sportsforretning, biludstyr og cykelforretning.

Bruttoetagearealet til butiksformål i Auning var i 2008 i alt 8.630 m².

Der er udlagt et koncentreret og afgrænset område til butiksformål i midten af Auning (centerområde). De fleste forretninger i dette område er samlet omkring Centervej og omkring Torvegade og Mølletorvet, men også Langs Vestergade og Østergade er der en del forretninger.

Butikscentret har et stort handelsmæssigt opland.

Den samlede ramme for, hvor meget nybyggeri og omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål, der må opføres i Auning, er 8.000 m² inklusive udlagte, men ikke udnyttede bruttoetagearealer i lokalplaner. Herved er det sikret, at centerområdet kan udvikle sig som hovedby og den vigtigste handelsby i den vestlige del af kommunen.

Det er sikret i planen, at der kan etableres dagligvarebutikker med op til 3.500 m² bruttoetageareal, som er den maksimale størrelse for dagligvarebutikker, ifølge Planlovens bestemmelser vedrørende detailhandel.

Udvalgsvarebutikker må ikke have et bruttoetageareal, som overstiger 2.000 m².

Butikker i de resterende byer

De resterende byer i kommunen har kun få butikker. Allingåbro, hvor der er 12 butikker, er dog en undtagelse. I byerne Ørsted, Vivild og Ørsted ligger butiksbestanden på mellem 4- 7 butikker, og ved sommerhusområderne ved Fjellerup og Bønnerup Strand er der et mindre antal butikker.

Den generelle strukturudvikling i dagligvarehandlen har betydet, at mange mindre dagligvarebutikker i de små byer er lukket eller mange små butikker er blevet erstattet af én større dagligvarebutik.

Kommuneplanen kan ikke modvirke denne tendens, men der er i kommuneplanen taget højde for, at der fortsat  kan være butikker i de små byer i den udstrækning, det er aktuelt.

Hvis der sker væsentlige ændringer i en bys forudsætninger for at udvikle sig, kan rammerne for byens detailhandel tages op til revision.